Demokratisk ret i spændetrøje

Patrick Mac Manus

Terrorlovene antaster de demokratiske rettigheder og retten til politiske aktiviteter, fastslog eksperter på onsdagens høring, som samlede 80 mennesker

Kan en lov, som er vedtaget af Folketinget være antidemokratisk?

Ja, lyder det korte, men præcise svar fra tidligere justitsminister og nuværende formand for Retssikkerhedsfonden, juraprofessor Ole Espersen.

Han var en af paneldeltagerne i onsdagens høring om terrorlovenes konsekvenser for de politiske rettigheder. Høringen var arrangeret af foreningen Oprør. Foreningens talsperson Patrick Mac Manus er anklaget for at have støttet den palæstinensiske befrielsesorganisation PFLP og colombianske FARC med i alt 100.000 kroner.

80 spørgelystne tilhørere tog imod Oprørs invitation og fyldte godt op i baghuset til Verdenskulturcentret på Nørrebro i København. I ekspertpanelet sad udover Ole Espersen også advokat Hanne Reumert og jurist Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder.

Skræmmer folk

Terrorlovgivningen er et eksempel på, at en lov kan være antidemokratisk, selvom den er vedtaget af folkevalgte politikere, mener Ole Espersen. Han advarer imod, at terrorlovgivningen risikerer at føre til handlingslammelse blandt dele af befolkningen.

Med terrorloven har PET fået udvidede beføjelser til at registrere telefonsamtaler i hele boligblokke og få indsigt i, hvem der er i forbindelse med hvem. PET kan registrere hvilke hjemmesider du kigger på. Hvilke videoer og tekster du henter på internettet. Hvilke bøger du låner på biblioteket, opremsede Ole Espersen.

- Med alle disse muligheder for overvågning og muligheder for at komme i PET's søgelys begynder folk at tænke: 'Jeg må hellere lade være med at låne den her bog - jeg vil ikke påkalde mig mistanke,' og 'jeg må hellere lade være med, at se Irans engelsksprogede tv-kanal via nettet', understregede han og tilføjede:

- Med indførslen af lømmelpakken vil nogle tænke: 'Den her demonstration kan måske udvikle sig til en konfrontation med politiet - jeg må hellere blive hjemme'. Sådan tænker flere og flere mennesker. Vi har stadig har stemmeret hvert fjerde år - men vi hæmmes i vores øvrige politiske aktivitetsniveau, advarer den tidligere justitsminister.

Et andet antidemokratisk element ved terrorlovene er, at de er uklare, mener landets tidligere justitsminister. Selv dommerne i Højesteret har måtte sande, at regeringens terrorlov er svær at tyde: I dommen over tøjfirmaet Fighters+Lovers, der solgte t-shirts til fordel for FARC og PFLP, slog Højesteret fast, at rækkevidden af terrorloven er uklar. Derfor fik de tiltalte en mindre straf end fastsat i loven.

- Det svarer til, at dommerne siger: 'Vi er ikke sikre på, at I har gjort det, så I får kun halv straf'. Sådan kan et retssamfund ikke handle. Højesterets dom sætter politikerne i en ubehagelig situation. Højesteret siger meget klart til politikerne: 'Jeres lov er for uklar'. Normale lovgivere til tænke, at det må der gøres noget ved. Man kan ikke efterlade borgerne tilbage i et samfund med uklare love, sagde Ole Espersen.

Han forsøger at sætte sin lid til, at regeringen har lovet i løbet af dette folketingsår, at kigge på om terrorlovene skal laves om.

Menneskeret på bordet

Jurist hos Institut for menneskerettigheder, Peter Vedel Kessing, havde ikke kun taget ord med. Han medbragte også en tegning, som blev klasket op på det store lærred: Tegningen bestod af to billeder: I venstre side et højhus bombet af en terrorist-lignende mand med ordene 'ulovlig terrorisme'. I højre side samme højhus - men denne gang bombet af et jagerfly med teksten 'lovlig militarisme'.

Menneskeretsjuristen havde flere plancher liggende på sin bærbare computer: En af dem var en oversigt over syv menneskerettigheder. Punkt for punkt gik Peter Vedel Kessing igennem rettighederne - og punkt for punkt klargjorde han, hvordan terrorlove over hele kloden har ført til angreb på de rettigheder, som skal beskytte borgerne mod overgreb fra statsmagten.

1) Ingen må kunne dømmes uden en lov - den uklare terrordefinition forhindrer ikke magthaverne i at idømme terrorstraffe.
2) Retten til frihed, sikkerhed og human behandling - der sidder stadig mere end 200 fanger på Guantanamo, uden at være sigtet og uden at have fået en dom.
3) Retten til ikke at blive udsendt til tortur - er blevet undergravet med CIA-flyvninger til torturstater i Mellemøsten og i Europa. Selv herhjemme har højtstående medlemmer af regeringen luftet tanken om at udsende til torturlande, opremsede Peter Vedel Kessing.

Og han fortsatte:

4) Retten til en retfærdig rettergang - sættes til side af militærkommissioner og hemmelige domstole, hvor sigtede nægtes retten til at forsvare sig.
5) Retten til ejendom - på hemmelige møder oprettes terrorlister, som indefryser borgeres penge, uden at de har fået mulighed for at forsvare sig ved en domstol.
6) Retten til privatliv - terrorlovene åbner vide muligheder for at indsamle og videregive personfølsomme oplysninger. 7) Retten til ikke at blive diskrimineret - efterretningstjenester laver særlige profiler af bestemte mennesketyper, som skal overvåges og som myndighederne skal være opmærksomme på ikke udvikler sig til terrorister.

Svært at være forsvarer

Vigtigheden af at have ret til et godt forsvar, kan forsvarsadvokat Hanne Reumert tale længe om. I onsdags havde hun kun fået tyve minutter:

I normale straffesager er der skrappe krav til, hvad et anklageskrift skal indeholde og hvordan sagen skal føres: Det er op til anklageren at bevise, at du er skyldig. Du skal vide, hvad du er anklaget for.

Sådan er det ikke i terrorsager:

- Terrorlovgivningerne rummer en række problemer for os forsvarsadvokater: Terrorlovene åbner op for, at anklagemyndigheden kan hemmeligholde sagsdokumenter af hensyn til statens sikkerhed. Men vi kan ikke få at vide, hvad der menes med 'statens sikkerhed'. Vi aner ikke om de hemmeligholdte dokumenter er vigtige for sagen og kan give vores klient et alibi, advarede Hanne Reumert.

Patrick Mac Manus
Midgaardsgade 13, 3. th.
2200 København / Copenhagen N
+45 22 45 41 78
Foreningen Oprør / Rebellion (Denmark): www.opror.net/blog/